Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye forældre

Vi er glade for at byde nye børn og deres familier velkommen i Stjernen. Når I bliver tilbudt en plads hos os, skriver vi til jer og sender jer en velkomstfolder, der fortæller lidt om os.

Vi aftaler også et møde, så vi kan lære hinanden at kende. Vi vil gerne vide rigtig meget om jeres barn, inden det starter hos os. For eksempel hvilket sprog I taler derhjemme, hvad yndlingslegetøjet er, og hvilke søvnvaner jeres barn har. Vi fortæller så til gengæld om vores rytmer og rutiner og introducerer jer i det hele taget til livet i en daginstitution. 

Mødet kan finde sted enten hjemme hos jer sammen med jeres sundhedsplejerske eller i Stjernen - alt efter hvad der passer jer.

De første dage i Stjernen er I forældre med. I kan vælge at være med begge to eller bare en af jer. Den første dag er I her typisk en time. Vi bruger tiden på at se stuen, jeres barn skal være på, og tale med pædagogerne, og vi opretter jer i Aula. Næste dag bliver I lidt længere og så videre. Efter nogle dage kan I begynde at trække jer tilbage, så jeres barn kan være lidt alene på stuen. I kan for eksempel sætte jer og drikke en kop kaffe i vores personalerum.

Indkøringen tager som regel en uges tid, men vi tager altid hensyn til både jeres barns behov og jeres ønsker som familie. Det vigtigste for os er, at I får en tryg start på institutionslivet hos os.